Home | Careers | Media Manager

Back to Job Opportunities

Denmark

Media Manager

ContractFull-time

LocationCopenhagen

Availability

SalaryCompetitive

Har du lyst til at udvikle dine digitale kompetencer på et markedsføringsbureau, der arbejder holistisk med digital marketing og kommunikation? Brænder for at planlægge og eksekvere fremtidens digitale kampagner? Hos NetBooster søger vi en erfaren og proaktiv Media Manager til vores kontor i hjertet af København.

I det daglige skal du arbejde med:

  • Strategisk medieplanlægning baseret på Web Analytics, Business Insights og kundens KPI’er.
  • Opsætning og håndtering af kampagner på tværs af diverse digitale kanaler som Google, Facebook, DoubleClick og andre platforme indenfor online annoncering.
  • Optimering og udvikling baseret på dataindsamling, analyse og evaluering.
  • Rapportering, opfølgning og kunderådgivning.

Kvalifikationer:

Som person er du udadvendt, engageret, vel-struktureret, analytisk og detaljeorienteret. Du ønsker altid at finde de bedste løsninger for dine kunder og har talent for at kombinere kommunikation, data og digital teknologi.

Ligeledes forventer vi, at du har:

  • Minimum 2+ års erfaring med opsætning og optimering af digitale kampagner ved hjælp af systemer som Google Adwords, Google Analytics, Facebook Business Manager, DoubleClick Bid Manager etc.
  • Erfaring med Performance Marketing samt indsigt i, hvordan de forskellige digitale kanaler påvirker og understøtter hinanden.
  • Interesse for hvad der rører sig indenfor online marketing og ambition om at videreudvikle dine kompetencer indenfor et felt i konstant forandring.
  • En forretnings- og resultatorienteret tankegang.
  • En stærk akademisk baggrund inden for IT, markedsføring eller kommunikation.
  • Stærke dansk- og engelsk kundskaber.

Vi tilbyder:

NetBooster Nordic er et internationalt bureau med ekspertise indenfor Media, Content og Data Marketing og vi er en del af NetBooster Group, som sammenlagt råder over 850 eksperter fordelt på +25 kontorer over hele verden.

Du vil komme til at arbejde på vores kontor i København, hvor vi sidder ca. 25 medarbejdere og du vil have et tæt samarbejde med dine yderligere kollegaer i Norden og Europa. Vi har det sjovt på kontoret, og håber derfor på at du er social og har lyst til at være med til vores fantastiske fredagsbarer og andre sociale arrangementer.

Henvendelse:

Hvis du har lyst til at udvikle dine kompetencer i en dynamisk og nytænkende virksomhed, så skynd dig at sende din ansøgning og CV til brian@digitalcareer.dk. Skriv venligst “Media Manager DK” i emnefeltet. Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Ønsker du at vide mere om stillingen, skal du være velkommen til at kontakte Brian Hansen på brian@digitalcareer.dk eller på telefon 40 11 14 32.